Gode råd til dig og din nye hvalp

Hvalpens udvikling

Tillykke med din nye hvalp 

 

Vi vil gerne herigennem give jer nogle gode råd og lidt vejledning således at hvalpen får størst mulig chance for at fungere i sit nye miljø.

 

Først lidt om hvalpens mentale udvikling og for at hjælpe jer lidt har vi vedlagt et skema der i store træk fortæller om udviklingen fra fødsel til voksen hund.

 

Hunden er som de fleste andre pattedyr et flokdyr. Flokdyr laver selv deres “rangsti- ge” med flokføreren øverst. Dette er en medfødt adfærd og er derfor arvelig. Det er naturligt at et individ der står lavt på “rangstigen” vil prøve at komme opad og når det  kommer op vil det forsvare pladsen med næb og kløer. Når I får hvalpen hjem er I dens nye flok og der skal dannes en naturlig “rangstige” hvor I - mennesket - står på det øverste trin og hunden altid har lavere rang. Problemhunde kan være hunde der står for højt på “stigen” og forsvarer positionen (den bider). Rangen dannes ved  at det I foretager jer med hunden altid er på jeres præmisser. Lad hunden få tillid til jer.Når I leger med hunden er det jer der stopper legen. Det er ligeledes jer der be- stemmer hvornår der skal spises og hvornår maden skal fjernes (efter ca. 15 min) Man kan ikke bestemme over sin hund ved at slå den, da dette moment ikke eksiste- rer i hundens sprog.

 

Hvis I ser på skemaet er der sket en prægning på hvalpen allerede før I får den hjem. Det er allerede bestemt om hvalpen kan lide at være sammen med mennesker eller sine artsfæller. Vi har i hvalpens første uger gjort et stort arbejde for at præge den på mennesket. Vi har dagligt taget hvalpene ud hver for sig og beskæftiget os med dem sådan at de har fået en masse positive oplevelser. Det er så vort håb at I vil fortsætte i samme ånd. 

 

Når hvalpen er 7-8 uger gammel, begynder den egentlige læretid. De første kontroverser man får med hvalpen, er når den skal lære renlighed. Bliv aldrig hysterisk. Råb aldrig op, hvis hvalpen kommer til at besørge inde. Sig derimod bestemt: NEJ ! ! ! !

 

Tag hvalpen og sæt den på rette sted. Hvis den så besørger her skal den have masser af ros.Hvalpen lærer det hurtigst, hvis I konsekvent tager den ud hver gang, at den har sovet, leget eller spist. Indret jer bekvemt med en lille løbegård, hvor I indretter et hundetoilet.

                        

Samtidig med renlighed skal hvalpen lære at komme, når I kalder. Hvalpen er jo stadig i sin lederprægningsperiode og søger selv sin leder. Start med lidt godbidder. D.v.s.: Kald på hvalpen ( brug dens navn), når den er på vej hen imod jer, skal den have ros og når den er helt henne ved jer, giv en godbid. Løber den derimod væk fra jer, når I kalder, siger I: FØJ ! ! ! ! !  I kan eventuelt gemme jer, hvis hvalpen ikke kommer. Husk, det skal altid være rart at komme hjem og modsat at stikke af, så skæld aldrig ud, når den er på vej til at gøre det, den har fået besked på.

 

Lær også straks hvalpen at være alene hjemme. Start med meget korte perioder og øg gradvist tiden. Gå uden for døren og hyler hvalpen, når I er gået, går I tilbage, et kort: FØJ  ! ! ! ! I går udenfor igen og venter et kort øjeblik, mens hvalpen er rolig. Gå derefter ind igen og hils overstrømmende på hvalpen.

 

Andre ting, der skal læres nu er: linetilvænning og tandvisning. Hvis I melder jer på et hvalpekursus, vil I lære den teknik, det er, at give det rigtige ryk, når hvalpen går forkert og ros, når den går rigtigt. Det med tandvisning kan lyde mærkeligt for nye hundeejere. Det er dog en meget vigtig ting at kunne krænge hundens læber tilbage for at undersøge om der er skiftet tænder eller om der er et fremmedlegeme i munden uden at hunden vægrer sig eller bider. Samtidig er det en øvelse, som virker meget dominerende overfor hunden og dermed er medvirkende til at styrke lederpositionen. Disse første ting er meget vigtige og er noget man selv skal lære hunden. På skemaet ser vi de tidspunkter, hvor det er godt at lære visse ting for at hunden fortsat skal virke velstimuleret. I perioderne 3-4 måneder, 6-10 måneder samt 16-22 måneder vil hunden i særlig grad forsøge at få overherredømmet i familien. Disse perioder kaldes populært:

første lømmelalder - anden lømmelalder - sidste lømmelalder

 

Til hjælp i videre træning og større viden kan vi anbefale:

Sven Järverud og Gunvor af Klintebergs bog: Din hund

oversat af Aage Christensen og udgivet af Studentlitteratur, Box 1719 22101 Lund.

 

HUNDENS DAGLIGE PLEJE.

 

KOST:Der er lige så mange måder at fodre på som der er opdrættere i Danmark. Em-

net ernæring er meget diskuteret. En ting er man dog stort set enige om: man har hidtil overdoseret kalk og vitaminer med Osteokondrose og andre knoglelidelser til følge. Vores kostplan er derfor meget enkel: Et velafbalanceret fuldfoder, som det første år røres op med youghurt naturel. Vi ser helst at I bruger TECHNICAL PUPPY det første år og derefter skifter til TECHNICAL ADULT eller evt. fortsætter med PUPPY alt efter aktivitetsniveauet. Giv mad i starten 3 gange dagligt og trap ned til 2 gange dagligt. Hvalpen viser normalt selv når det er for meget med 3 måltider.  Når der gives fuldfoder MÅ DER IKKE GIVES TILSKUD AF KALK OG VITAMINER med mindre det er ordineret af en dyr- læge. Racen er en kon- drodystrof d.v.s. dværgvækst og skal derfor have et korrekt sammensat foder, da der ellers lettere opstår skæve forben m.m. Hunden skal desuden altid have adgang til frisk vand.

 

GODBIDDER: Okse- og kalvemarvben ( ALDRIG hale-, vildt-, svine- og fjerkræ

knogler - ej heller fiskeben ), tørfisk ( ikke for mange, da tørfisk udvider sig i maven).

Til indlæring er kogte, tørrede leverterninger og tørrede rugbrødsterninger godt. Hud- ben kan vi ikke anbefale efter tandskiftet. Nogle af disse indeholder garvesyre, som ødelægger emalien på tænderne.

 

 

PELSPLEJE: Racen er ikke nogen egentlig trimmerace, men pelsen har godt af at en nedtrimning ca. en gang årligt. Til skuer og udstillinger trimmes efter behov. Bemærk at ikke alle trimmesaloner er istand til at trimme en PBGV, så vil I være sikre på den rette trim er det bedst selv at lære det. En gang om ugen bør pelsen redes godt igennem med en passende fin kam. Er der meget underuld er en underuldskam et godt redskab. Hår mellem poterne bør klippes væk, så det ikke generer hundens bevægelser. Hårene vil holde på fugten med svamp tilfølge. Desuden vil sneen  klumpe omkring poterne, hvis hårene ikke fjernes.

 

 

ANDEN PLEJE: Det er VIGTIGT at klippe hvalpens negle en gang om ugen. Hvalpen vænner sig til at få klippet negle. En PBGV har en blød mellemhånd, og hvis den har lange negle, kompenserer den og går på “flad hånd”. En voksen hund klipper man negle på mindst hver 14. dag. Ørerne skal ligeledes ses efter. Er der hår i øregangen, skal det plukkes ud. Hårene holder på snavset. Er øret snavset renses med en ørerens.Vi kan anbefale EPI-OTIC. 5-10 dråber ned i øret, som nulres godt og til sidst tørres med en tot vat. Tænderne skal ses efter. Hvis der er belægning, skal denne skrabes bort. Det kan gøres med en negl, hvis det gøres tit ellers findes der forskellige remedier hertil. Er det en hanhund skal der ses efter om der er forhudsbetændelse.Ved forhudsbetændelse skylles med KLORHEXIDIN 0,05 %  OPLØSNING i en  øre- sprøjte.

 

AKTIVITETER: Det er en jagthund I har købt, nærmere bestemt en støver d.v.s. en glad og selvstændig hund. I vil derfor have stor glæde af et lydighedskursus. Det er en hund, der meget gerne vil arbejde. Racen er god til at gå på schweiss (blodspor), men det er vores erfaring at man må vælge enten lydighed eller spor, hvis man vil gøre det på topplan. Man kan ikke gøre begge dele til 13. Racen er egentlig lavet til at gå på drev (at drive vildtet op), men da dette kræver at man bor i Jylland er dette for et fåtal. Agility er en anden aktivitet, som racen har flair for. De elsker at gå på  balance-bom, i tunnel, springe og meget mere. Basset-klubben og Dansk Kennel Klub arrangerer trimture, hvor man kan trave sammen med lidelsesfæller. Endelig er der udstillinger. Basset-klubben og Dansk Kennel Klub arrangerer hvert år et rimeligt antal udstillinger fordelt over hele landet. Dertil kommer skuer, som ikke indskrives i stambogen og derfor er gode at starte med. Basset-klubben og Dansk Kennel Klub har ringtræning, hvor man kan lære at gebærde sig på en udstilling. 

 

SYGDOM: Er hunden syg og er I i tvivl, om hvad I skal gøre: Kontakt dyrlægen. Husk at tage hundens temperatur før I kontakter dyrlægen. En hunds normaltemperatur er ca. 38,5

 

VACCINATIONER: Hvalpen skal vaccineres når den er 12 - 16 uger gammel mod hundesyge / leverbetændelse og parvovirus. Derefter en gang hvert andet år. Det er klogt at vaccinere hvalpen mod Rabies når den er 12 og 16 uger og herefter hvert 2. år. Skal hunden med til Sverige, Norge eller England er der en speciel vaccinering. Det kan man tale med sin dyrlæge om ved første vaccination. Efter 120 dage skal tages en blodprøve der skal sendes ind til kontrol så man ved om værdierne er høje nok. Tager man til udlandet er det klogt at rådføre sig med sin dyrlæge i god tid. Man kan også gå ind på: http://www.foedevarestyrelsen.dk. Der er et afsnit om REJSE MED KÆLEDYR.

 

ORMEKUR: Hvalpen har hos os fået 3 gange ormekur. I bør give hvalpen en orme- kur før hver vaccination og når den er ½ år og 1 år. Derefter 1 gang om året. Vi bruger PANACUR, da det tager både orm, larver og æg. Det tager dog ikke bændelorm. Der bruger vi DRONCIT. Ved mistanke om orm skal man selvfølgelig give ormekur.

 

FORSIKRING: Som hundeejer er man forpligtet til at holde sin hund ansvarsforsik- ret. Man kan desuden tegne både livs- og sygeforsikring på sin hund.

 

Husk at I er altid velkomne til at ringe til os for råd og vejledning eller til en hyggesnak om hvalpen/hunden. I er også velkomne til at besøge os med hunden

 

 

 

 

 

Du er altid velkommen til at kontakte os på mobil nr. +45-20 473 565

Kennel Newgrif, Connie & Bent Rasmussen, Birkemosevej 26, 3630 Jægerspris
 • Tlf nr. 4753 1484 • Fax nr. 4753 1487  • Mobil nr. 2047 3565